Lau Svendsen-Tune
Associeret partner
Jeg har masser af ledelseserfaring fra stillinger som fx kommunaldirektør i Hvidovre og Vordingborg kommuner, som administrerende direktør i fagforeningen DM. Mit arbejde har altid centreret sig om politisk rådgivning, og det at formidle strategisk retning og understøtte organisationer i at udvikle sig ”på forkant”. Det er virkelig svært i en verden, der bevæger sig så hurtigt, at man meget nemt ender med at være meget mere responsiv end proaktiv. Jeg er uddannet cand.scient.pol.
Det er en vigtig ledelsesmæssig opgave at sætte retning, men også at møde organisationen med den ro og det overskud, som svære forandringer kalder på. Jeg vil gerne være med til at styrke relationer mellem forskellige aktører i organisationerne. Jeg tror på, at grundlæggende tillid og sunde relationer danner grundlaget for de stærkeste kulturer og de bedste resultater.
Jeg er optaget af at gøre det humant at være chef i en tid, hvor de daglige krav og forventninger kan være overvældende. Det er vigtigt at skabe rum, hvor svære udfordringer kan deles, og hvor fokus kan rettes mod handlinger, der gør en forskel. Så også chefer kan trives og lykkes.
