KomHjem.
Et fællesskab for mennesker
KomHjem er et fællesskab for mennesker, der vil tage lederskab, udvikle sig og sætte et positivt aftryk på en verden, hvor vi råber stadigt højere for at få ørenlyd i stedet for at lytte og handle.


Vil du være en del af fælleskabet?
Døren hos Aaberg+ er åben for ledere med dybde, erfaring og interesse i at udvide deres indsigt. Ledere, som vil dele ud af det, de byder på, og tage nysgerrigt imod andres. Ledere, som vil gøre sig umage og stå i spidsen for store, svære og rigtige beslutninger.
Om KomHjem
KomHjem er en fysisk lokation i Dronning Tværgade 7, hvor døren altid er åben, og hvor der er mulighed for at tjekke ind efter behov eller til fælles aktiviteter.
Det er en stemning og et sted, hvor business og blær er lagt på hylden til gavn for meningsfulde samtaler og aktiviteter, som styrker lederskabet.KomHjem er initieret af Hjalte Aaberg og partnerne i Aaberg+. Vi vil fungerer som værter, der bringer medlemmerne sammen. Den sidste torsdag i hver måned, vil vi stå bag arrangementer, som udvikler det personlige lederskab, og bidrager med nye prismer til at se sig selv og hinanden.
