Ina Ringsdal
Partner
Jeg har flere års erfaring med ledelse, strategi og udvikling i politisk ledede organisationer på både kommunalt og statsligt niveau, senest som direktør i en kommune. Gennem min karriere har jeg bl.a. arbejdet med større transformationer og reformer på velfærdsområderne. Jeg har desuden erfaring fra det private. Jeg er uddannet cand.soc.
Jeg er optaget af, hvordan organisation og ledelse kan skabe reel værdi gennem tydelige prioriteringer og eksekvering. For mig tager arbejdet afsæt i det, organisationen er sat i verden for at lykkes med. Derfor ser jeg på tværs af strategi, styring og ledelse og har blik for, hvad der understøtter kerneopgaven – og hvad der står i vejen. Jeg tror på, at de bedste løsninger opstår, når vi tør prioritere, skabe klarhed på tværs og reducere kompleksiteten, hvor det er muligt – og navigere sikkert i den, hvor den er et vilkår.
Jeg er nysgerrig af natur og ønsker at bidrage til, at organisationer kan forløse deres fulde potentiale. Jeg bidrager til at skabe de betingelser, der gør det muligt – med respekt for mennesker, faglighed og den virkelighed, organisationen står i.



